Forandringsteori

Tilføj til mine værktøjer

Behovet – i hvilke situationer kan metoden hjælpe dig?

Forandringsteori kan være relevant i tre situationer: Til at afdække hvordan en aktuel offentlig indsats er organiseret, og hvor den måske kan forbedres. Til at tjekke om nye ideer til indsatser er logisk sammenhængende og vil give effekt, og endelig til at nytænke en indsats helt fra bunden med afsæt i de ønskede effekter.

Hvad går metoden ud på?

Forandringsteori er en logisk kortlægning af årsagssammenhængen mellem input (ressourcer som finansiering, mennesker, organisering, regulering), aktiviteter (konkrete handlinger som det offentlige eller andre aktører udfører), outputs (de umiddelbare serviceydelser, som produceres) og effekter (de resultater som indsatsen fører til på kort, mellemlang og lang sigt). Forandringsteori er med andre ord teorien om hvilke årsagssammenhænge, der gør, at en offentlig indsats bør virke.

Hvordan udføres metoden?

Selv om der er flere anvendelsesområder for metoden, kan den groft sagt gennemføres på samme måde. Man afdækker forandringsteorien ved at begynde med effekter og arbejde sig ’baglæns’ til inputs.

1. Tilrettelæg en workshop på mindst nogle timer, og om nødvendigt 2-3 dage, hvor relevante aktører med godt kendskab til den pågældende indsats deltager.
   1. Det kan være relevant både at involvere policymedarbejdere som frontmedarbejdere, så både de mere planlæggende og de udførende led er repræsenteret.
2. Start med at kortlægge hvilke effekter på kort, mellemlang og lang sigt indsatsen ønskes at skabe. Skriv også gerne hvordan de evt. måles. Effekter kan fx skrives på pap-kort, som nemt kan flyttes på.
   1. Husk at effekter er resultater af en indsats, og derfor er udtryk for den forandring, der sker i verden, når det offentliges indsats er sluttet (fx flere i beskæftigelse, færre arbejdsskader, flere korrekte skatteindbetalinger).
3. Skriv gerne, hvordan effekterne måles (fx antal nystartede virksomheder i regionen, antal ledige der bliver selvforsørgende). Hæng pap-kortene til højre på whiteboard eller væg, med de langsigtede effekter længst til højre. Forbind korte, mellemlange og langsigtede effekter med hinanden ved hjælp af streger.
4. Hvilke outputs fører til effekterne? (fx. “antal virksomheder som væksthuset har vejledt” eller “antal kontaktforløb gennemført”) Vær opmærksom på, om der indgår flere forskellige outputs i indsatsen. Skriv outputs på pap-kort i en anden farve, og hæng op på væggen til venstre for effekterne. Ved hjælp af streger kan det indikeres hvilke outputs, der fører til hvilke effekter.
5. Hvilke aktiviteter (som vejledning, kontaktforløb eller kontroller) er indsatsen baseret på? Har vi tænkt alle relevante aktiviteter ind? Er der aktiviteter, som udføres af andre myndigheder end vores egen, eller af andre aktører, som også er med til at skabe outputs og effekter? Hvis ja, kan man overveje at tegne de aktiviteter med også. Tegn forbindelser mellem aktiviteter og outputs.
6. List endelig de ressourcer (inputs som finansiering, mennesker, bygninger, it, mv.) som bliver anvendt for at gennemføre aktiviteterne. Forbind igen input med aktiviteter.
7. Der er nu dannet et overblik over årsagssammenhængen i indsatsen med en logisk kæde fra venstre mod højre. Tjek med alle relevante interessenter, om forandringsteorien ser rigtig ud. Udpeg de kritiske antagelser og forudsætninger som teorien hviler på, og list dem op.
   1. Eksempel på kritisk antagelse: ’Vi antager, at vi har tilstrækkeligt mange medarbejdere til at gennemføre samtaler i jobcentrene’, en anden kan være at ’vi har tilstrækkelig god markedsføring til at tiltrække brugere til væksthuset’.
8. Forandringsteori nu bruges på (mindst) to måder:

• Til at udpege hvor der er elementer i forandringsteorien, som ikke hænger sammen. Det kan bruges som grundlag for idégenerering og videreudvikling af indsatsen.
• Til at undersøge hvordan nye ideer eller elementer til indsatsen kan hænge sammen med den eksisterende indsats, herunder om der er behov for ændringer i ressourcer mv.

Hvorfor er metoden værdifuld?

Metoden sætter fokus på de slutresultater (effekter), der skal komme ud af en given indsats. Metoden kan både anvendes til mindre justeringer og til at nytænke et helt område.

Tips

• Husk at skelne mellem outputs og effekter
  1. En tommelfingerregel er, at ’effekter er det, man ikke kan købe sig til’. Man kan i princippet købe sig til, at der bliver gennemført flere kontaktsamtaler i et jobcenter (outputs), men man kan ikke i sig selv købe sig til, at flere kommer i arbejde (effekter). Effekten bliver skabt af den service der leveres.

Inspiration

ActKnowledge: Theory of Change

Bason, Christian, Sune Knudsen & Søren Toft:
2009 Sæt borgeren i spil: Sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation. Gyldendal Public
Bason, Christian
2007 Velfærdsinnovation: Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor. Børsens Forlag

Bohni, Steffen Nielsen, Nicolaj Ejler & Heino Jespersen
2009 Når måling giver mening: DJØF Bladet nr.4.

Bohni, Steffen Nielsen, Daniel Schwartz Bojsen, Nicolaj Ejler, Freja Ludvigsen, Henrik Rosenberg Seiding (red.)
2009 Når måling giver mening. Resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik i forvandling. DJØF Forlag