Print
Negativ brainstorm
Tilføj til mine værktøjer
Behovet – i hvilke situationer kan metoden hjælpe dig?
Du har brug for mange ideer og for en metode, der er sjov og vender vrangen ud af den opgave, du er blevet stillet.
Hvad går metoden ud på?
Negativ brainstorm er en variant af en almindelig brainstorm, og bygger på det princip, at det kan være nemmere at generere negative idéer – ideer, der modarbejder det mål, man vil frem til – end positive ideer.
Hvordan udføres metoden?
Negativ brainstorm kan anvendes individuelt og i grupper, men virker bedst, når man er flere. Den negative brainstorm består af fire arbejdstrin, som skal holdes adskilt:
- Positiv opgaveformulering
- Negativ opgaveformulering
- Negative ideer
- Positive ideer
Disse fire trin indgår også i en skabelon, som kan bruges under øvelsen. Den kan med fordel hænges op på en flipover, så alle deltagere kan se den.
- Positiv opgaveformulering
Formuler først en opgaveformulering, der er sjov og inspirerende, og som det er muligt at lave til en negativ opgaveformulering. Denne positive opgaveformulering skrives på jeres skabelon med en tusch.
- Eksempel
- Hvordan skaber vi en positiv holdning til projektarbejdet i Departementet?
- Negativ opgaveformulering
Formuler opgaven negativt og skriv den på plakaten med en tusch (+ skabelon). Det er en fordel at formulere opgaven på flere negative måder. Vælg den eller de mest negative eller ekstreme formuleringer. Det giver det bedste grundlag for skabe mange idéer.
- Eksempel
- Hvordan skaber vi en negativ holdning til projektarbejdet i Departementet?
- Negative ideer
Ud fra den negative opgaveformulering produceres nu negative ideer. Deltagerne får uddelt Post-Its, som de skal skrive deres negative ideer ned på. Lad gruppen idégenerere i cirka 15 minutter, eller indtil deltagerne ikke kan komme på flere negative ideer. Det er tilladt at bygge videre på hinandens ideer. Husk, at det ikke er tilladt at kritisere de andres ideer.
- Eksempel
- Ledelsen skal omtale projektet negativt. Ledelsen skal ikke tage hensyn til projektets planlægning.
- Positive ideer
De negative ideer bruges nu til at skabe positive modsætninger, der kan besvare den positive opgaveformulering. Dette gøres ved at gennemgå alle de negative idéer enkeltvis og så skrive den positive ide ud fra den negative på en Post-It. Der må stadig ikke vurderes og kritiseres.
- Eksempel
- Ledelsen skal efterspørge produkter fra projektværktøjskassen.
Hvorfor er metoden værdifuld?
Mange folk er trænet i at være kritiske. Med den negative brainstorm bruges deltagernes kritiske sans aktivt for på den måde at øge kreativiteten i rummet. Metoden er værdifuld, fordi der både bliver skabt en god stemning blandt deltagerne, og fordi der skabes alt fra konkrete til vilde ideer.
Tips
- Husk at skrive tydeligt, så de andre deltagere kan læse dine ideer.
- Opfordre deltagerne til at bygge videre på hinandens ideer
Inspiration
Mycoted
Jonas Michanek og Andreas Breiler
2005 Idéagenten – en håndbog i idea management. Jyllands-Posten
Gammelgaard, Torben og Lars Andreas Pedersen
2005 Creative Office: 55 genveje til den geniale idé. Peoples Press, København
Tilføj din kommentar