Loader
Jeg har brug for flere og bedre idéer
  • Yw8m4063 Brainstorm
    Du har identificeret en masse udfordringer, og du har brug for at få omsat din viden til bæredygtige ideer til at imødekomme udfordringerne og problemerne.
  • Brainstormingmatrix_ny Brainstormingmatrix
    Du står med en stor viden om et emne, og du har de identificeret udfordringer og problemer, og du mangler derfor et værktøj, hvor du systematisk får omsat viden til bæredygtige idéer.
  • Brainwriting_nyere Brainwriting
    Du har identificeret nogle udfordringer i din analyse, som du sammen med dit team skal komme med løsninger på. Derfor har du brug for mange ideer.
  • Negativ_brainstorm_ny Negativ brainstorm
    Du har brug for mange ideer og for en metode, der er sjov og vender vrangen ud af den opgave, du er blevet stillet.
  • Gruppearbejde Workshopfacilitering
    Du gerne vil samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling eller udfordring. Du kan også have brug for at skabe ejerskab til projektet i din projektgruppe.
  • Opvarming__ben_ideudvikling1_web Opvarmning – åben idéudvikling I
    Metoden er en opvarmningsøvelse til en brainstorm eller andre metoder til åben idéudvikling.
  • Opvarmning_2 Opvarmning – åben idéudvikling II
    Metoden er en opvarmningsøvelse til en brainstorm eller andre metoder til åben idé- udvikling. Øvelsen er særligt brugbar med grupper af mennesker, som ikke kender hinanden på forhånd.
1 2 3 4 5
Print

WorkshopfaciliteringWorkshopfacilitering

Tilføj til mine værktøjer

Behovet – i hvilke situationer kan metoden hjælpe dig?

Årsagerne kan være mange til at have behov for at afholde en workshop, men den vigtigste årsag er, at du gerne vil samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling eller udfordring. Du kan også have brug for at skabe ejerskab til projektet i din projektgruppe.

Hvad går metoden ud på?

En workshop kan tilrettelægges på mange måder, men hovedformålet er at lade forskellige aktører mødes og få deres holdninger og perspektiver på det, der ønskes belyst samt at skabe ejerskab til projektet i projektgruppen.

Hvordan udføres metoden?

En workshop er ofte ret ressourcekrævende at forberede, men det er vigtigt at afsætte god tid til forberedelse, da indsatsen her kommer dig til gode, når deltagerne skal give dig input.

Tilrettelæggelse af workshop

  1. Afhold et forberedelsesmøde i dit team. Afstem forventninger og find frem til formålet med workshoppen.
  2. Så skal I udvælge de metoder, som I gerne vil have i spil. Det er vigtigt, at der er en god sammenhæng mellem øvelserne.
    1. Eksempler på aktiviteter
      ***Diskussionsøvelser
      • Aktiviteter, fx oplæg, video eller lyd.
      • Gruppearbejde
  3. Husk, at det virker godt med en veksling imellem korte oplæg og øvelser eller gruppearbejde og diskussioner i plenum.
  4. Lav eventuelt plakater, som deltagerne skal udfylde i gruppearbejdet. Disse er nemlig gode, når der skal diskuteres i plenum og de retningsbestemmer deltagernes arbejde. Her kan der stilles en opgave, som deltagerne skal løse. Opgaven skal relatere sig til workshoppens tema. For inspiration se eksempel på workshopplakat.
  5. Når I har fundet ud af formatet, laves der en drejebog for workshoppen. For inspiration se eksempel på drejebog

Gennemførsel
Sørg for at have et passende lokale til rådighed. Det skal være muligt at rykke rundt på borde og stole, hvis I skal lave gruppearbejde. Under gennemførsel læner I jer op ad drejebogen, som er blevet lavet. Det er jeres manuskript for dagen.

  1. Byd velkommen og præsentér formålet med dagen, dagens program og start eventuelt ud med en øvelse, så gruppen rystes sammen og der skabes en fælles forståelse for dagens program.
  2. Få eventuelt deltagerne til at præsentere sig selv.
  3. Sørg for at have en facilitator i grupperne, hvis I vurderer, at det er vigtigt. Se gode tovholderråd fra MindLab.
  4. Overhold tiden, så I når det, I har planlagt for dagen.
  5. Brug Post-Its, papkort, flipovers hvis øvelserne kræver disse materialer.

Opfølgning
Det er vigtigt at få fulgt op alle de input, I har fået i løbet af dagen. Få eventuelt en student til at skrive plakater rene, så I har materialet fra workshoppen til videre arbejde. Send eventuelt også en tak ud til deltagerne med en notits om, hvordan det videre forløb vil være.

Hvorfor er metoden værdifuld?

Du får en masse gode perspektiver på dit projekt, og du får kvalificerede input, fordi de personer, du har inviteret har relevans for dit projekt. Samtidig er metoden også værdifuld for relationsskabelse internt i din organisation og eksternt til andre organisationer.

Tips

  • Vær velforberedt og sørg for at skabe en rar stemning.
  • Vid, hvad du vil have ud af dagen – det er vigtigt, at workshoppen er fokuseret!
  • Det er vigtigt, at alle centrale personer fra projektgruppen inviteres til at deltage i workshoppen samt, at de afsætter tid til workshoppen.

Inspiration

Kaospiloternes værktøjskasse

Cady, Steven, Tom Devane & Peggy Holman
2007 The Change Handbook – the Definitive Resource on Today’s Best Methods for Engaging Whole Systems. Berrett-Koehler Publishers

Bjerring, Pia Halkier & Annika Lindén
2008 Anerkendende procesøvelser. Veje til engagement og forankring. Dansk Psykologisk Forlag.

Tilføj din kommentar

(offentliggøres ikke)
eller annuller

Krav til materialer

  • Flip over
  • Tusser
  • Post-Its eller andet papir

Tid

  • En til to dages forberedelse
  • Tre timer til en hel arbejdsdag til gennemførsel

Billede af gruppearbejde

Sådan har andre gjort

Sociale netværk holder på udenlandsk arbejdskraft.