Mønstergenkendelse

Tilføj til mine værktøjer

Behovet – i hvilke situationer kan metoden hjælpe dig?

Du har en masse konkrete data, og du har brug for et redskab til at strukturere din viden og identificere de centrale udfordringer, som materialet peger i retning af.

Hvad går metoden ud på?

Mønstergenkendelse er en ”nede-fra-og-op” metode, hvor der tages udgangspunkt i brugerens udsagn og egne iagttagelser fra interviewet for herefter at strukturere udsagnene på tværs og finde mønstre i datamaterialet. Mønstrene skal identificere udfordringer, der kan idégenereres på.

Hvordan udføres metoden?

1. Fortæl om centrale iagttagelser fra mødet med brugeren på baggrund af dine feltnoter I har ti minutter til hver bruger. Sørg for at holde tiden! Du kan også spille udvalgte klip fra dit interview.
2. De andre i gruppen skribler løs på Post-Its med analytiske pointer og perspektiver, der falder dem ind, mens der fortælles. Bare skriv løs. Sørg for kun at skrive én pointe på hver Post-It, da de skal kunne flyttes rundt!
3. Post-Its sættes på flipover inden næste brugerpræsentation.
4. Se nu på tværs af alle de udsagnene, som I har skrevet på Post-It
   1. Eksempel med udsagn, der kan samles på tværs
      • ”Fint at få besøg fra SKAT i forbindelse med momsregnskab, men hvorfor går de ikke efter dem, der åbenlyst gør noget alvorligt”.
      • ”Sommetider er der overkontrol – man overholder men bliver alligevel kontrolleret – rengøring er gjort, men ikke skrevet ind”.
      • ”Myndighederne må prioritere ressourcer bedre (2 gange tjek for et grønt regnskab).
      • ”Virksomhedernes vurdering af kontrol på deres eget område er afhængig af viden om eller oplevelsen af kontrol på andre områder.
5. Saml dem i mønstre, så Post-Its, der berører det samme tema, klumpes sammen.
6. Døb mønstret en tematisk overskrift, der identificerer og opsummerer en udfordring
   1. Eksempel
      • ”Virksomhedernes holdning til det offentliges prioritering af ressourcer spiller ind på det enkelte kontrolbesøg”.
7. Slut med mindst tre udfordringer.
8. Ved hvert tema må I meget gerne overveje, hvad konsekvensen er af den udfordring, der er i forhold til fx en service, der skal udvikles
   1. Eksempel
      • Kontrollanten skal kunne forklare formålet med håndhævelse, og hvorfor det offentlige prioriterer deres ressourcer, som de gør.

Hvorfor er metoden værdifuld?

Metoden er værdifuld, fordi den tager udgangspunkt i og fastholder det, der er blevet observeret i den ”virkelige” verden, gennem hele analysefasen.

Tips

• Hvis I har billeder fra felten, så print dem ud og sæt dem på nogle tavler, så de andre i gruppen får en indlevelse i brugeren.
• Brug en masse citater fra brugerne.
• Afsæt tid til mønstergenkendelse – det er en god oplevelse som team at ende ud med en fælles analyse.
• Forsøg at være skarpe på, hvad mønstret egentlig fortæller om den udfordring, det adresserer.
• Husk at den bedste overskrift på temaerne opsummerer pointerne i mønstret
  1. Eksempel
     • ”Virksomhedernes holdning til det offentlige” er ikke en opsummering.
     • En opsummering er derimod: ”Virksomhedernes holdning til det offentliges prioritering af ressourcer spiller ind på det enkelte kontrolbesøg”.

Inspiration

Bason, Christian, Sune Knudsen & Søren Toft
2009 Oplev: Se verden, som borgerne ser den. Kapitel 4. I: Sæt borgeren i spil. Sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation. Gyldendal Public.

Merit, Søren & Trine Nielsen
2006 Fase 3: Indlevelse i brugerverdenen. Kapitel 8. I:Vinderkoncepter. Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling. Børsens Forlag.