Bg-brugere Jeg vil involvere brugere
  • Yw8m4063 Brainstorm
    Du har identificeret en masse udfordringer, og du har brug for at få omsat din viden til bæredygtige ideer til at imødekomme udfordringerne og problemerne.
  • Negativ_brainstorm_ny Negativ brainstorm
    Du har brug for mange ideer og for en metode, der er sjov og vender vrangen ud af den opgave, du er blevet stillet.
  • Brainwriting_ny Brainwriting
    Du har identificeret nogle udfordringer i din analyse, som du sammen med dit team skal komme med løsninger på. Derfor har du brug for mange ideer.
  • Prioriteringsmatrix_ny Prioteringsmatrix
    Du står med en masse ideer og har brug for at prioritere mellem dem, så du ved, hvilke ideer du skal gå videre med.
  • Idegenerering Konceptudvikling
    Du har prioriteret mellem dine ideer og har således brug for et redskab til at kunne kombinere idéerne til et koncept.
  • Brainstormingmatrix_ny Brainstormingmatrix
    Du står med en stor viden om et emne, og du har de identificeret udfordringer og problemer, og du mangler derfor et værktøj, hvor du systematisk får omsat viden til bæredygtige idéer.
  • Taenkehat_ny De seks tænkehatte
    Du har brug for at tænke nyt i forhold til problemstillinger eller udfordringer, så du kan effektivisere møder, hjælpe til beslutningstagning, løse konflikter, samle input til en projektbeskrivelse eller give plads til alles meninger og til kreative ideer.
  • Opvarming__ben_ideudvikling1_web Opvarmning – åben idéudvikling I
    Metoden er en opvarmningsøvelse til en brainstorm eller andre metoder til åben idéudvikling.
  • Opvarmning_2 Opvarmning – åben idéudvikling II
    Metoden er en opvarmningsøvelse til en brainstorm eller andre metoder til åben idé- udvikling. Øvelsen er særligt brugbar med grupper af mennesker, som ikke kender hinanden på forhånd.
Prioriteringsmatrix_ny
Star Star Star Star Star
Print

PrioriteringsmatrixPrioriteringsmatrix

Tilføj til mine værktøjer

Behovet – i hvilke situationer kan metoden hjælpe dig?

Du står med en masse ideer og har brug for at prioritere mellem dem, så du ved, hvilke ideer du skal gå videre med.

Hvad går metoden ud på?

Metoden går ud på at udvælge de bedste ideer. Det er vigtigt at få en masse ideer, men det er afgørende at kunne prioritere mellem ideerne. Det gør man ved at holde ideer op til nogle parametre. Et parameter kan være ”værdi for brugeren”, som handler om, hvorvidt ideen er gavnlig for samfundet og den enkelte bruger. Et andet kan være ”realiserbarhed”, som handler om, om ideen kan realiseres inden for de eksisterende organisatoriske rammer.

Hvordan udføres metoden?

Metoden udføres i grupper.

  1. Der laves en matrix med de valgte parametre på hver akse samt grader af sværhed og lethed
  2. I gruppen skal hver idé diskuteres i forhold til parametrene og placeres på matrixen. Når alle ideer er placeret, kan prioriteringen begynde.
    1. Prioriteringen kan foregå således:
      • Ideer placeret i nederste venstre hjørne (svært realiserbart med mindst værdi for brugeren) kan umiddelbart tages fra.
      • Ideerne i nederste højre hjørne (let realiserbart, men lav værdi for brugeren) skal enten forkastes eller modificeres.
      • Ved ideerne i øverste venstre hjørne (svært realiserbart, men høj værdi for brugeren) kan der ”plantes et frø”.
      • Ideer, der sidder i det øverste højre hjørne (let realiserbart med høj værdi for brugeren) vil være de ideer, der er bedst at arbejde videre med.
  3. Nu har I identificeret ideernes potentialer i forhold til jeres kriterier og I kan dermed træffe en kvalificeret udvælgelse af jeres ideer.

Hvorfor er metoden værdifuld?

Metoden udforsker ideernes potentialer, og gør deltagerne i stand til at foretage en kvalificeret prioritering og udvælgelse af ideerne. Derudover er den fælles diskussion om ideernes placering med til at skabe en fælles forståelse for ideerne og deres indhold.

Tips

  • Det kan være en god idé at bruge jeres personas, når I prioriterer. Det kan gøres med spørgsmålet: ”Vil det give værdi i forhold til denne personas?”
  • Sørg for, at det ikke kun er en eller to i en gruppe, der sætter ideerne på prioriteringsmatrixen. Det skal være diskussionen i gruppen, der afgør, hvor ideen skal placeres.
  • Hvis der ikke kan opnås enighed i gruppen, kan en afstemning om de bedste ideer også fungere som en prioritering.

Inspiration

Making !T work: Priority Matrix

Jonas Michanek og Andreas Breiler
2005 Idéagenten – en håndbog i idea management. Jyllands-Posten

Krav til materialer

Tid

  • En halv time til en time

prioriteringsmatrix ny

Sådan har andre gjort

Da SKAT udskød mobil Tastselv

Fungerer godt med

Personas
Brainstormingmatrix